Søg på navnet på en mellemstor dansk virksomhed. Ud over deres eget website er de øverste resultater som regel en blanding af profiler: LinkedIn, Trustpilot, et branchekatalog, måske en gammel Facebook-side ingen har rørt i fem år. Tilsammen udgør de det billede en fremmed får, og virksomheden har kun direkte kontrol over det første af dem.
Hvorfor profilsider rangerer så let
Platformene har allerede høj autoritet på domæneniveau. Når du opretter en profil, arver siden en del af den styrke, og fordi konkurrencen på et specifikt firmanavn er lille, skal der ikke meget til for at komme med i top ti. Det er den mekanisme der gør en profil på et stort site til et lettere resultat end en ny undersides placering på dit eget domæne.
Det handler om at fylde pladserne
Den praktiske pointe er defensiv. Er der ti pladser på side et for dit navn, er det bedre at otte af dem er noget du selv har skrevet, end at de er tilfældige omtaler eller en gammel annonce. Det kaldes ofte at kontrollere sit brand-SERP, og profiler er den billigste måde at gøre det på.
Halvt udfyldte profiler gør skade
En profil uden logo, uden beskrivelse og med en forældet adresse ser dårligere ud end ingen profil. Opret derfor kun det du gider vedligeholde, og skriv de samme grundoplysninger alle steder. Uoverensstemmelser i navn, adresse og telefonnummer på tværs af platforme er samtidig et kendt problem i lokal søgning.
Rækkefølgen
- Først: de platforme der allerede rangerer for dit navn.
- Derefter: de brancherelevante, hvor din målgruppe faktisk kigger.
- Til sidst: de generelle kataloger, der mest gør nytte som fyld.
Hold styr på hvad du har oprettet
Efter tredive profiler kan ingen huske hvilke der findes, hvilken mail de er oprettet med, eller hvor kodeordet er. Bruger man en database over platforme med tilhørende registrering af egne profiler, undgår man at stå med et halvt dusin konti man hverken kan logge ind på eller få slettet.